Kære Jes Arbov og Christer Malmström,

Jeg snublede over en video på nettet, hvor I på strålende vis gennemgår jeres bog med titlen: ”Lad Martinus komme tilbage til instituttet!” – en gennemgang som glædede mig, da jeg vurderer den er så inderlig korrekt. Og da I objektivt og balanceret gennemgår situationen, opfylder I jo også de kosmiske analysers regel om at tilgå en sagsfremstilling uden aggression.

Afslutningsvis – i foredraget – opfordrer I lytterne/seerne til at rette henvendelse til jer, hvis der er forhold, som man er uenig i. Det er der ikke for mit vedkommende – men jeg synes, at jeres gode argumentation mangler en dimension, nemlig, strukturen på den bevægelse, som skal bære Sagen videre.

Martinus strukturerede arbejdet omkring det Tredje Testamente som en almennyttig organisation, og han understregede over for ”Rådet”, at man ikke selv skulle forestå forlagsvirksomhed – men overlade dette til de egentlige firmaer , som bedriver med sådant virksomhed.

Nej, Martinus lagde vægt på, at organisationen skulle drives almennyttigt med mest muligt engagement af frivillig arbejdskraft, og organisationen skulle alene drives via ”egne indtægter”, Royalties fra salg af hans værker samt gennem uddannelse og kursusvirksomhed.

Og Denne almennyttige organisation skulle drives efter de kosmiske analyser – uden krav fra donorer eller offentlige myndigheder – hvilket vil sige i den højeste grad af selvstændighed.

Men hvad har Rådet gjort:

Allerede i begyndelsen af 1980erne – kort tid efter Martinus død – søgte man om momsregistrering, idet man fandt, at det var en smart måde at spare penge på omkring noget byggeri på Klint; men herved begyndte det hele at skride – skride over mod at blive en profitorienteret virksomhed.

Og det fortsatte! Så opdelte man organisationen i to fonde – en idealfond, som man forsøgte at friholde fra moms mv. og en aktivitetsfond, som skulle drive virksomhed som en Erhvervsdrivende fond; men til sidst blev forvirringen så stor, at såvel Rådet som administrationen samt revisionen og de offentlige myndigheder sagde stop, og Rådet besluttede sig for at gøre hele Martinussagen til en profitorienteret virksomhed ved at omdanne den til ”den Erhvervsdrivende Fond Martinus Åndsvidenskabelige Institut” i 2015.

Hvis Martinus havde fundet, at ”det var smart” at drive sagen virksomhedsmæssig, ja, så havde han jo nok gjort det; men Martinus fremhævede igen og igen, at sagen – ud fra de kosmiske principper – skulle drives uafhængig af offentlige myndigheder og donorer, som forsøgte at få indflydelse på sagen. Sagen skulle være almennyttig og drives gennem royalties, indtægtsdækket virksomhed og arv og gaver. Martinus vidste godt, at hans værk ikke ville blive en bestseller – før end måske om 300 år – hvorfor donationer og undervisningsbidrag var vigtige elementer.

Men nu er Martinus Instituttet (MI) en profitorienteret virksomhed – og det arbejder Rådet så også ud fra. Og det er vel årsagen til, at de nu forsøger – med alle midler – at forfølge mulige indtægtskilder. De tror, at de ved at sikre et monopol på alt, hvad der har med Martinus at gøre, kan skabe indtægter til driften – og de mange lønninger og projektbetalinger til diverse nærtstående rådsmedlemmer; men det kan kun gå galt!

Rådets monopolisering er ikke kun på længere sigt økonomisk dræbende for MI, men Rådets holdning ødelægger også videreformidlingen af hele sagen. MI forsøger at standse al aktivitet uden for deres eget domæne – de bekriger Thorsten Dreier, Søren Ingemann Larsens Martinus Webcenter, Livets Skole, mv. mv. De vil have monopol for enhver pris, hvilket helt sikkert vil indskrænke antallet af interesserede i Martinussagen – til de få, som i dag har deres gang på instituttet.

Nå, for at gøre en lang historie lidt kortere, ja, så ønsker jeg blot at bemærke, at såfremt I kommer med en 3. opdatering af strukturen for Rådets virke ud fra de kosmiske pricipper, ja, så synes jeg, at I skal tage de ovennævnte betragtninger med i jeres overvejelser.

Mange hilsner – og tak for jeres engagement

Jens


Kære Jens Bromann

Mange tak for din e-mail og for dine kommentarer. […] Med bøgerne Strukturen og Lad Martinus… har vi efter bedste evne påvist hvilke love og principper, vi skal arbejde efter, og hvordan vi løser problemer i overensstemmelse med  analyserne, og vi har dermed vist kontrasten til, hvordan vi plejer at gøre. Vi har valgt kun medtaget så mange fejlgreb, som vi behøvede for tydeligt at vise kontrasten og var også begrænset af, hvad vi selv havde information om.

Der er meget, meget mere, der er gået galt, som du så fint påpeger, men vi har ikke inddraget flere fejl end absolut nødvendigt. MI har jo også gjort meget godt, f.eks. bevaret Martinus originale værk og billeder mm.

Bøgerne er absolut ikke tænkt som indlæg imod MI, men som indlæg for analyserne og den nye måde at leve og tænke på. Kontrasten og dermed fejlene er nødvendige, så man tydeligt kan se forskellen. Uden kontrast bliver forskellen mellem det gamle og det nye ikke synlig.

Du har helt ret i, at MI drives som en topstyret erhvervsvirksomhed. Det var netop det, der fik mig til at reagere første gang i 1982. Da så jeg, at Klint blev ledet betydeligt dårligere end de fleste erhvervsdrivende virksomheder, jeg havde erfaringer med. Ikke kærligt og logisk som Martinus gik ind for.

Kommer der en fortsættelse af bogen, vil vi inddrage dine kloge synspunkter, tusind tak.

Vi er taknemmelige, hvis du vil fortsætte med at komme med dine kloge analyser og hjælpe os.

Kærlige hilsner
Christer