LIVETS SKOLE i Martinus åndsvidenskab tilbyder undervisning i de åndelige livslove og principper som er beskrevet i Martinus' åndsvidenskabelige værk, Det Tredie Testamente.

LIVETS SKOLE henvender sig til mennesker, der er modtagelige for kristendommen i intellektualiseret form. Det vil sige mennesker, som "livet selv har uddannet igennem store vanskeligheder", og som nu ønsker sandheden, ikke som tro men som viden.

Adresse
LIVETS SKOLE i Martinus åndsvidenskab
Kulturhuset Kilden
Nygårds Plads 31, Brøndbyøster
2605 Brøndby

Studiegrupper, Brøndbyøster

Se foredrag og studiegrupper i LIVETS SKOLE i Martinus åndsvidenskab i Brøndbyøster.

Indgang af den hvide personaledør i Østsiden af Kulturhuset Kilden

Kontaktperson
Jan Langekær
2015 7811
jan@langekaer.dk

Øvrige studiegrupper

Der er mange uafhængige og selvstændige
studiegrupper i Danmark og Tyskland.

Martinus: Livets Bog, Det Tredie Testamente


Det Tredie Testamente

Det Tredie Testamente henvender sig til det moderne menneske, der vil tænke selv og ikke kan inspireres af blind tro. Det gør Det Tredie Testamente til Bibelens fortsættelse og færdiggørelse. Åndsvidenskab er videnskab om alkærligheden. Martinus forklarer i sit livsværk principperne bag livets evige oplevelse. Livets mening er ikke noget mysterium mere. Reinkarnation og skæbnedannelsen gennem karmaloven bliver forklaret logisk. Ved at studere Det Tredie Testamente kan man få forståelse for, hvorfor det “onde“ findes, at det har en mening og blot skyldes uvidenhed.

Martinus kaster klart lys på evolutionen, som ikke kun handler om den fysiske udvikling af kroppe og arter, men også bevidsthedens udvikling. Fra evighedens perspektiv ser vi, hvordan udviklingen sker fra dyr til menneske, hvad næstekærlighed er, hvorfor vegetarismen er livgivende. I den store skala kan vi se, hvad begrebet "Gud" rummer, hvilken betydning bønnen har og hvordan vi kan medvirke til at se skabe et internationalt verdens- og fredsrige. Jesu mission og død på korset får ny mening og betydning i åndsvidenskabens klare lys. Mystik bliver fortrængt af logik; dogmatisk religion og blind tro af åndsvidenskab. Alle kan efterprøve åndsvidenskabens udsagn ved iagttage livet og tænke selv. Du kan læse mere på Martinus Webcenter.

Kommende arrangementer