Introduktion

Lad mig starte med at sige, at Christer og jeg er meget glade for at kunne præsentere den ny bog, vi har skrevet sammen, som hedder “Martinus og Martinus Institut” med undertitlen ”Lad Martinus komme tilbage til Instituttet!”

Jeg vil gerne fortælle lidt om baggrunden for bogens tilblivelse.

Inden vi startede på bogen, havde Christer Malmström og jeg i forvejen haft et samarbejde omkring

 

Strukturen. At praktisere Det Tredie Testamente, som jeg oversatte til dansk. Den udkom her i begyndelsen af året, og den præsenterer den struktur, som Martinus har bestemt, at hans Sag skal bygges op efter. Det er meget vigtigt, at det bliver grebet rigtigt an, for ved at følge strukturen kommer Sagen nemlig i harmoni med de kosmiske analyser i Livets Bog.

I forbindelse med retssagen – som MI har anlagt, og som nu snart skal for Landsretten – er der kommet mange emner og problemstillinger op, som er direkte knyttet Strukturen, og som ikke blev analyseret i ”Strukturen. At praktisere Det Tredie Testamente”.

Det er her den nye bog kommer ind i billedet. For i den taget vi netop hovedparten af de emner op, der har været fremme i forbindelse med retssagen.  På den måde er den nye bog er et supplement til den forrige.

Der er sikkert nogle, der undrer sig over undertitlen: ”Lad Martinus komme tilbage til Instituttet!”.

For hvordan skulle Martinus – der ikke længere er til stede på det fysiske plan – kunne komme tilbage til Instituttet?

Eller man kan spørge: Er Rådet ikke i dag i stedet for Martinus? Og er det ikke sådan, at Martinus – via Rådet som stedfortræder – stadig er til stede på Instituttet?

Og til det må man sige: Jo – sådan burde det være. Men desværre, sådan er det ikke helt endnu.

For helt at forstå, hvad der ligger i undertitlen – ”Lad Martinus komme tilbage til Instituttet! ” – er man faktisk nødt til at læse bogen. For det er det, bogen handler om. Den vil forklare – eller påvise – på hvilken måde Martinus i dag reelt er lukket ude fra MI.

I den forstand kan man roligt sige, at det har det været hårdt at skrive bogen. For den handler om alt det, der er i modstrid med Martinus’ vilje.

Når det er sagt, har det alligevel været befriende, at vi har vi kunnet skrive bogen på baggrund af analyserne i Det Tredie Testamente. For på den måde har vi kunnet skrive om det ”mørke” – dvs. det ”forkerte” – på en lys baggrund.  Vi har kunnet vise, hvor omsorgsfuldt og logisk, Martinus har indrettet det hele. Og hvor godt det bliver den dag, vi bedre forstår, hvad Martinus har bestemt, og begynder at handle efter det.

Det er i den forbindelse vigtigt for os at understrege, at analyserne i bogen ikke er nye. De er resultatet af en fælles indsats over mange år. De principielle analyser af MI’s manglende vilje og evne til at arbejde efter de kosmiske analyser blev formuleret skriftligt allerede i 1980’erne, og siden retssagen startede, er de blevet suppleret med bidrag fra folk som f.eks. Søren Ingemann Larsen, Ingrid Holck, Jan Schmidt og Jens Lindsby.

Vores bidrag består hovedsageligt i at samle og systematisere det hele, og præsentere det som en fysisk bog.

Bogen

Vi kan selvfølgelig ikke komme ind på alle bogens analyser her, men vi kan præsentere bogen i korte træk, og vi kan vise, hvad der er det grundlæggende eller bærende argument i bogen.

Strukturen

Martinus havde to store opgaver, som han skulle løse i de sidste år, inden han forlod det fysiske plan. Den ene var at afsløre forfatterskabets identitet som Det Tredje Testamente.

Den anden var at instruere Rådet (eller bestyrelsen som det hed dengang) i de retningslinjer og principper, som Sagen skal ledes efter. Det er de retningslinjer, som Martinus kalder strukturen.

Så hvad er strukturen?

Det, som Martinus kalder Strukturen, er identisk med de kosmiske analyser anvendt i praksis.
Man kan sige, at strukturen er transformationen eller oversættelsen af analyserne til praktisk handle- og væremåde. Strukturen er det, vi skal udvikle os frem til at kunne praktisere.

For dette – at kunne praktisere analyserne – er forudsætningen for, at vi kan blive ”rigtige mennesker i Guds billede”.

Hvis vi allerede nu var ”rigtige mennesker”, havde vi ikke brug for en struktur, men det er vi som bekendt ikke. Derfor har vi bruge for nogle retningslinjer at holde os til.

Rådssamtalerne

Martinus forklarede i sine sidste år det daværende Råd på Martinus Institut om strukturen. Det ved vi, fordi langt de fleste rådsmøder blev optaget på bånd i perioden fra 1974 til -81.

De er så senere blevet skrevet ud som tekst. Derfor ved vi nøjagtigt, hvad Martinus sagde, og hvordan han forholdt sig til mange af Sagens grundlæggende problemer.

Et af hovedformålene med møderne var netop at udarbejde en struktur. Undervejs er der derfor mange udtalelser af Martinus, der forklarer, hvad strukturen er.

Som sagt er Strukturen:

1. anvendelse af de kosmiske analyser i praksis.
   Det er grundlaget. I princippet er det nok at vide.
   Men Martinus har alligevel hjulpet os på vej og givet nogle konkrete retningslinjer, der viser, hvordan vi kan bære os ad med at omsætte analyserne til praktisk handlemåde.
   
   Strukturen er også:
2. “Love af 25. maj 1982 med Rådets kommentarer”
   Det er de oprindelige vedtægter for Martinus Institut. De handler primært om de opgaver, som rådet udelukkende skal løse – nemlig udgivelse af Det Tredie Testamente, information om Det Tredie Testamente og undervisning i Det Tredie Testamente. Dertil kommer bestemmelser om rådets sammensætning og andet.
   
   
3. Alt det i rådssamtalerne (1974-81) som viser, hvordan Rådet rent praktisk skal forholde sig forskellige problemer, der kan opstå. Martinus forklarer, hvordan det kan løses, så tingene fungerer i overensstemmelse med de kosmiske analyser.
   
   Martinus forklarer også, at strukturen er
4. en evig foreteelse.
   Det er derfor heller ikke Martinus, der har ”skabt” eller ”opfundet” strukturen. Strukturen er bestemt af verdensaltets evige love og er derfor urokkelig. Den kan ikke ændres.

Hvad mere er – og det er meget, meget vigtigt at forstå: Martinus pålagde Rådet at arbejde i overensstemmelse med strukturen.

Det fremgår tydeligt – så det ikke er til at misforstå – af rådssamtalerne.

Her er et nogle eksempler:

• Denne Sag er bygget op på kosmiske analyser, der er urokkelige, og derefter er strukturen lavet.
• Strukturen er jo skelettet og så at sige hjertet og hjernen i det hele.
• Reglerne [som rådet skal følge] er jo efter mine analyser.
• Strukturen må i sig selv være analyserne ..., der “dikterer”.
• Rådet laver det efter analyserne efter dem bedste metode de kan, så det passer med analyserne.
  [Med andre ord Rådet må prøve sig frem og finde den metode, der egner sig bedst. Det, som Rådet blot skal sikre sig, er, at det passer med analyserne. – ALTID
  Det skal være logisk og det skal være næstekærligt. Det skal Rådet kontrollere, at dets beslutninger er logiske og næstekærlige]
• Det er Livets Bog. Det er Martinus analyser, der bestemmer. Det er ikke bestyrelsen ... Vi søger bare at gøre det, som det står i analyserne.
  [Vi ser her, at Rådet har fået en bunden opgave af Martinus. Det skal arbejde efter Strukturen, som er analyserne i Livets Bog. Derfor er det heller ikke Rådet, der bestemmer. Rådet skal blot finde ud af, hvad der passer med analyserne, og som derfor er det rigtige at gøre. Og så skal det gøre det. Og intet andet! Det er rådets opgave i en nøddeskal. At lade analyserne ”diktere”]
• Rådet skal sørge for, at igen grupper gør noget, som er i modstrid med analyserne.
  [Det er ikke kun Rådet selv, der skal arbejde efter analyser. Rådet skal samtidig sikre, at alle grupper inden for MI’s rammer også arbejder efter analyserne.]

Vi ser altså, at Rådet har en helt særlig opgave.

Som det eneste sted på Jorden, er Rådet på Martinus Institut i København forpligtet til at arbejde i overensstemmelse med strukturen.

Martinus Instituts Samarbejdsstrukturen

Så langt så godt 😊

Det er jo klar tale og til at forstå! Rådet skal arbejde efter analyserne i Livets Bog. Punktum!

Problemet er bare, at Rådet aldrig offentligt har vedkendt sig denne forpligtelse. Det har hverken offentliggjort strukturen eller informeret om dets forpligtelse til at lede Sagen i overensstemmelse med strukturen. Selvom Martinus – som vi har set – understregede det igen og igen, og selv om han rent faktisk bad Rådet om at informere medarbejderne om, at det havde denne bundne opgave – at arbejde efter analyserne – har Rådet endnu ikke accepteret det som en forpligtelse, det skal leve op til.

Og selvom Martinus pålagde Rådet at udarbejde en beskrivelse af, hvad strukturen er, så er dette ikke sket.

Rådet har ganske vist udgivet Samarbejdsstrukturen. Problemet med den bog er bare, at den ikke viser Martinus’ struktur. Den lægger op til en meget anderledes ledelsesform, som svarer til, hvad Rådet selv ønsker at praktisere.

I Samarbejdsstrukturen lader Rådet som om, at det selv bestemmer. Og at det derfor skal træffe sine beslutninger ud fra rådsmedlemmernes egne forudsætninger uden sikkerhed for, at det passer med analyserne. Samtidig lader Rådet det tydeligt skinne igennem, at man som interesseret modarbejder Rådet og Martinus Sag, hvis man stiller kritiske spørgsmål til Rådets beslutninger og til dets beslutningsgrundlag.

Som Rådet ser det, skal man indordne sig og lade venskab og ”den gode stemning” få forud for strukturen og analyserne. Også på det punkt er rådet i disharmoni med Martinus’ vilje. For Martinus siger det modsatte. Nemlig at strukturen og analyserne står over venskab, når det kommer til Sagens indre anliggender.

Da Samarbejdsstrukturen udkom i 1992, var der ganske vist flere, som kunne se, at bogen ikke harmonerede med de kosmiske analyser. Men det var svært nøjagtigt at påvise, på hvilken måde bogen var i modstrid med Martinus’ udtalelser under rådsmøderne. For det var kun Rådet og enkelte medarbejdere ved Martinus Institut, der havde adgang til dem. Rådssamtalerne var nemlig ikke offentliggjorte – de var hemmelige.

Det har retssagen nu ændret på. For siden retssagen startede har Rolf Elving videregivet rådssamtalerne til Firkløveret, fordi han mente, at de under retssagen skulle have adgang til det samme kildemateriale som modparten.

Rådets magtmisbrug

Det kan vi være taknemmelige for, at Rolf gjorde. For det betyder, at vi i dag tydeligt kan se, at Samarbejds­strukturen ikke gengiver den struktur, som Rådet er forpligtet til at følge.

Rådet lader ganske vist som om, at Martinus har overgivet al magt til Rådet, og at han har givet det ret til at træffe beslutninger uden om de kosmiske analyser på hans vegne. Men det er – som vi har set – ikke i overensstemmelse med sandheden.

Heldigvis må man sige.

For hvis det var sandt, ville der være tale om en slags ”pavedømme”, hvor et kosmisk bevidst væsen – Martinus – har overgivet magten til jordisk ufuldkomne mennesker. Resultatet ville da være, at de regerede og bestemte ud fra deres egen jordmenneskelige moral og ikke den kosmiske moral. Dermed ville MI være dømt til at være i spild med sig selv, fordi der ikke ville være sammenhæng mellem teori og praksis.

Det er særdeles vigtigt at forstå, at Martinus netop ikke har overgivet magten til Rådet, men at han tværtimod selv har beholdt den. Og at det dermed er analyserne, der har magten.

Her kommer et citat fra bogen, der handler om det:

Det er ifølge strukturen Rådets ufravigelige forpligtelse at lede Sagen – dvs. Martinus’ Sag – i overensstemmelse med de kosmiske analyser. Det er vigtigt at gøre sig det krystalklart, at Martinus netop ikke har uddelegeret magten til Rådet. Rådet er juridisk ansvarligt over for myndighederne, men moralsk er det stadig Martinus, der er indehaver af den åndsvidenskabeligt set legitime magt. For Martinus har udtrykkeligt betinget sig, at det ikke skal være Rådet, men analyserne, der “dikterer”.

Det er et meget stærkt udryk, Martinus bruger - dikterer

Heraf følger, at hvis Rådet ikke sørger for, at det er analyserne, der “dikterer”, har Rådet svigtet sin opgave og truffet beslutninger på egne vegne imod strukturen. Sådanne beslutninger skal Rådet omhyggeligt undgå. For i det øjeblik Rådet handler imod strukturen, repræsenterer det ikke længere Martinus, men blot sig selv.

Det er derfor temmelig alvorligt, når Rådet gennem alle årene har fortiet, skjult og sløret denne principielle og ufravigelige begrænsning af dets magt.

Bogens opbygning

At vi i dag kan læse rådssamtalerne, betyder at vi i detaljer kan sammenligne Rådets praksis med strukturen. På den måde kan vi – endnu tydeligere end tidligere – se kontrasten mellem Martinus’ vilje og Rådets handlemåde.

Lad mig derfor nu gå over til at tale om bogens overordnede opbygning.

Her ser I en oversigt med de vigtigste emner eller temaer, der bliver behandlet i bogen:

• Det Tredie Testamente er et helligt værk (MI mener ikke man positivt kan sige, at det er helligt)
• Det Tredie Testamente er religiøs videnskab (MI mener ikke der er tale om et religiøst værk)
• ”Strukturen” er fundamentet for MI’s virksomhed (Rådet anerkender ikke, at det er forpligtet til at lede i overensstemmelse med strukturen)
• Det Tredie Testamente skal udgives uændret (MI mener godt man kan tillade sig at ændre ud over, hvad Martinus har givet tilladelse til. Som er at rette simple stavefejl og afvigelser fra manuskriptet)
• Martinus tager konsekvent afstand fra retsforfølgelse (MI mener godt man må retsforfølge)
• Udskiftning i Rådet (MI respekterer ikke Martinus ”fuldautomatiske” udskiftningssystem)
• MI er en moral, ikke en forretning (MI anvender det falske forretningsprincip)
• LOVE 1982 (MI overtræder og ændrer LOVENE)

 

Som I kan se, er det ikke blot inden for et enkelt eller få områder, Rådet handle imod Martinus’ vilje. Det gør det praktisk talt inden for alle de aktivitetsområder, som Rådet har det overordnede ansvar for.

I bogen gennemgår vi de forskellige områder og viser, hvad Martinus har bestemt – og som kontrast hertil – hvad Rådet og MI gør i praksis.

Vi forsøger for hvert område at gå helt ind til kernen og meget tydeligt vise forskellen mellem: Hvad Martinus har bestemt og hvad rådet gør. Det har været vores hensigt – da vi skrev bogen – at så at sige ”skære det ud i pap”.

Ser vi igen på bogens overordnede opbygning, har vi derfor inden for de enkelte emner:

1. Først en oversigt med hvad Martinus har bestemt.
2. Dernæst viser vi, hvad MI gør.
3. Efter det kommer der et sammenligningsskema med tre kolonner: Den første er Martinus. bestemmelser, den næste Rådets praksis, og i den tredje kommer vi med vores kommentarer.
4. Derudover er det 60 siders bilag med dokumentation fra rådssamtalerne, og med udvalgte steder fra DTT 

Et eksempel: Udskiftning i Rådet

Lad mig give et eksempel og vise, hvordan vi konkret har grebet det an.

Eksemplet, jeg har valgt handler om udskiftning i Rådet.

Først har vi Martinus’ bestemmelse.

• Det er godt med fem medlemmer, – det er den længste tid [5 år]. Her har vi et fast grundlag, og det må holdes (bilag 7, 012).
• Ja, det er det, jeg mener. Vi må have et system, som vi kan garantere. De skal ikke komme og dirigere en høj Sag som denne (bilag 7, 018).
  [Dvs. det er et fast system – det skal ikke ændres]
• En meget dygtig mand kan få en farlig magt på tolv år, og det er det vi skal forhindre (bilag 7, 004).

Det er tre punkter. I bogen er der mange flere udtalelser af Martinus. Men er mest bogens principielle opbygning, jeg ønsker at vise.

Som I ser, er der også for hvert punkt reference til dokumentationen, som findes i bilag.

Grafisk kan Martinus’ bestemmelser for Rådets sammensætning vises på denne måde med Christers anskuelige diagram:

Når man kommer ind som suppleant, har man 2 år i rådet som suppleant (orange) og 5 år som stemmeberettiget medlem eller beslutningstager (grønt og gult kvadrat). Formanden (det gule kvadrat) sidder på sidste år, og næstformanden sit næstsidste.

Hvert år, når formanden går ud, rykker trekanten en tand til højre. Pointen er at alle rådsmedlemmer ifølge LOVE 1982 altid skal befinde sig inden for den orange trekant.

Det er – kort fortalt – Martinus fuldautomatiske system. Det er ”det faste grundlag”, som ifølge Martinus ”må holdes”.

Som I kan se, er årstallet 2050. Det er fordi, systemet endnu ikke er fuldt indfaset. Årsagen er, at der i rådet stadig befinder sig et medlem, der er personligt udpeget af Martinus – nemlig Willy Kuijper. De medlemmer, som Martinus selv udpegende, kan selv vurdere, hvornår de vil træde ud af Rådet.

Nu er det sådan, at så længe, der er medlemmer i Rådet, som Martinus har udpeget, gælder overgangsbestemmelserne ifølge LOVE 1982. Overgangsbestemmelserne fastsætter, at de øvrige medlemmer, der ikke er udpeget af Martinus, maksimalt må sidde i Rådet i 6 år.

Det er det, I ser her. Figuren viser, hvordan Rådet ville være sammensat i dag, hvis Rådet fulgte Martinus’ oprindelige love. Maksimalt 6 år. 2 år som suppleant og 4 år som stemmeberettiget medlem.

Det, vi ser her, er så Rådet, som det var sammensat i starten af i år (2020). Tre medlemmer er inden for og tre medlemmer er uden for trekanten. Af de 3 uden for trekanter sidder 2 på deres 12. år!

Dermed har rådet opnået præcis det, som Martinus ville beskytte det imod. For – som Martinus sagde – ”en meget dygtig mand kan få en farlig magt på tolv år, og det er det vi skal forhindre”.

I har ser set et eksempel fra bogen, hvor vi sammenligner Martinus’ vilje med Rådets praksis.

For hvert af de præsenterede emner er der – efter gennemgangen af Martinus’ bestemmelser og rådets praksis – et sammenligningsskema.

I det er der udtalelser og skriftstykker af Martinus i kolonne 1,
MI’s praksis og begrundelse for ikke at følge Martinus’ vilje i kolonne 2 og
vores kommentarer i kolonne 3

Disse tabelopstillinger fylder en hel del i bogen. Vi har virkelig forsøgt at dokumentere forskellene mellem Martinus’ vilje med Rådets praksis meget grundigt, så de bliver helt tydelige og vanskelige at bortforklare.

Hvis I ser i kolonne 1, vil I se, at der også her er referencer til nogle bilagsnumre.

Bilagsdelen i bogen er ret omfattende - på ca. 60 sider.  Den består som sagt primært af citater fra rådssamtalerne, men der er også citater fra Det Tredie Testamente.

 

Konklusion

Skal man konkludere på baggrund af bogens analyser, må man sige, at vi i dag står i en situation, hvor Sagens åndelige centrum – i form af det fysiske Martinus Institut – endnu ikke er rigtig inkarneret, som det er meningen. Mens Martinus levede, var han Sagen. Han inkarnerede Sagens ånd og sandhed og sikrede, at MI blev ledet i overensstemmelse med de kosmiske analyser.

Efter Martinus’ fysiske bortgang er der opstået et moralsk tomrum. Martinus bestemmelser om, hvordan Rådet skal arbejde og Sagen organiseres, er blevet holdt hemmelige, og Rådet har insisteret på at gøre tingene på sin egen måde.

Det fremgår også af Rådets mange notater og breve – her er et lille udsnit. Notaterne har først og fremmest karakter af forsvarsskrifter for Rådets handlemåde. Der er ikke tale om åndsvidenskabelige analyser, og indholdet er mere eller mindre i modstrid med, hvad Martinus har bestemt.

Her må vi naturligvis huske på, at det ikke er af ”ondskab” eller ”ond vilje”, at Rådet handler, som det gør. Det grundlæggende problem er mangel på viden. For Rådet har ikke sat sig ind i Strukturen og har derfor heller ikke forstået sin opgave. Som en konsekvens heraf har man givet plads og råderum til ufærdige jordmenneskelige egenskaber. Det er disse egenskaber, strukturen skulle beskytte Sagen imod. Og uden en struktur har de ufærdige egenskaber vundet indpas, og det er dem, der har i dag afholder Rådet fra at følge Martinus’ vilje.

Det kan denne bog naturligvis ikke ændre på, og der er derfor heller ikke noget at bebrejde nogen. Her må der udvikling til, og kun Forsynet kan ændre Rådets sammensætning.Bogens målgruppe er derfor heller ikke først og fremmest Rådet – der tydeligvis er imod Strukturen – men de læsere, der ønsker at følge analyserne og gerne vil vide, hvad Martinus har bestemt.

Det er Christers og mit håb, at bogen vil være en hjælp for dem og gøre det lidt lettere at skelne mellem, hvad der er ”rigtigt”, og hvad der er ”forkert”. Hvad der er i harmoni med "det nye", som Martinus kom med, og hvad der absolut ikke er.

På længere sigt håber vi naturligvis, at bogen – sammen med [SLIDE] Christers STRUKTUREN. At praktisere Det Tredie Testamente – vil være en hjælp for et kommende Råd, der ønsker at forlade ”den gamle måde” at gøre tingene på. Og som er opsat på at slå ind på den ”nye vej” – dvs. Martinus’ vej – og gøre det på hans måde.

Til allersidst en praktisk oplysning: Bogen er udgivet efter gaveprincippet. Den ligger som e-bog på livetsskole.info og kan downloades derfra. Den kan også fås som fysisk bog ved henvendelse til Jan Langekær så længe lager haves. Den er trykt i 150 eksemplarer.