Fondsvedtægter for Fonden Det Tredie Testamente
§1 Fondens navn
Fondens navn er: Fonden Det Tredie Testamente
E-mail adresse: info@dettredietestamente.info
Postadresse: Vestre Gade 6 A, 2605 Brøndby, Danmark. Tlf.: 20 15 78 1 1
§2 Fondens formål
Fondens formål er at informere offentligheden i ind- og udland, om Det Tredie Testamente af Martinus (1890-1981 ).
Fondens stiftelseskapital udgør kr. 50.000 og dens hjemsted er Brøndby Kommune.
§2 Formålet opnås gennem at:
- Informere om, at Det Tredie Testamente er fortsættelsen på Bibelens gamle og nye testamente
- Informere om, at Det Tredie Testamente med sin åndsvidenskab og kosmiske analyser formidler forståelsen af den evige guddommelige verdensplan Informere om nødvendigheden af et evigt verdensbillede ved etableringen af et globalt fredsrige
- Stille informationsmateriale til rådighed
- Gøre information globalt tilgængelig
- Danne skole for undervisning i åndsvidenskab baseret på Martinus' værk Det Tredie Testamente
§4 Fonden har intet medlemskab
§5 Arbejdets udførelse
Informationsarbejdet udføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft, men hvor det er hensigtsmæssigt og muligt kan informationsarbejdet aflønnes.
§6 Fondens midler
- Fonden er selvejende
- Fondskapitalen skal forblive urørt
- Fondens midler tilvejebringes ved ubetingede gaver og bidrag
- Fondens midler kan udelukkende anvendes til fremme af formålet i 3 Fonden tilsigter ikke at opbygge formue, idet overskuddet løbende, efter bedste evne, skal anvendes efter formålet
- Fondens regnskab er offentligt tilgængeligt og kan rekvireres via Fondens ledelse.
§7 Rådets sammensætning
Fonden ledes af et råd på 3 personer. Rådet vælger sin formand, og formandskabet går på skift fra år til år. Formandens opgave er at udsende indkaldelse til møde med dagsorden samt at koordinere det på møderne aftalte. Rådsarbejdet er vederlagsfrit. Det er rådsmedlemmernes ansvar at kende til Fondens vedtægter, formål og rammeloven for fonde, hvilket pt. betyder lovbekendtgørelse nr. 698 om Fonde dateret I l. august 1992.
§8 Fondsmøder
Stk. 1 Indkaldelse
Der skal afholdes mindst et møde pr. halvår hvortil formanden indkalder med 14 dages varsel. Rådsmedlemmer kan ligeledes forlange indkaldt til møde med mindst 20 dages varsel ved at indsende en begrundelse herfor pr. mail, til de andre i rådet, hvorefter formanden indkalder.
Stk. 2 Dagsorden
Alle rådets medlemmer kan fremsende punkter til dagsordenen således, at de er fremme hos alle på én gang senest IO dage før mødets afholdelse. Formanden inkluderer alle punkter i sin dagsorden og udsender således, at alle i rådet har den senest en uge før mødet. Dagsordenen indeholder som mindst følgende punkter:
- Valg af ordstyrer Valg af sekretær
- Godkendelse af referat fra sidste møde
- Indsendte forslag til dagsordenen
- Eventuelt
- Dato, tid og sted for næste møde
Stk. 3 Beslutninger
Rådets beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, alle forslag kræver mindst 2 stemmer for at kunne vedtages. Rådet fører en protokol, hvori alle afstemninger og beslutninger indføres, hvilket fremgår af referatet. Efter hvert møde fremsender sekretæren referatet til godkendelse. Hvis der er ændringer til referatet fremsendes disse til sekretæren, der så udsender et nyt referat til godkendelse, indtil alle er enige. På næste møde underskrives referatet af rådet.
Stk. 4 Referat
Alle aftaler skal fremgå af dagsorden/referat.
For hver beslutning vedtages en person, der står for beslutningens gennemførelse samt et rammebeløb denne person kan disponere over indenfor en angivet tidsperiode. Person og beløbsramme skal fremgå af referaterne. Når/hvis dette beløb er nået kan der til alle rådsmedlemmer sendes en forespørgsel om en ny udgiftsramme, hvilket for sin gennemførelse kræver, at mindst 2 rådsmedlemmer svarer ja.
§9 Offentligt
Fondens arbejde er fuldt offentligt. Undtaget herfra er kun helt specielle situationer, hvor hensyntagen til oversættere og andre kontakter gør dette nødvendigt.
§10 Ændringer af vedtægter
Ændringer af vedtægterne kræver at alle rådsmedlemmer stemmer herfor. Ændringer af vedtægterne skal derefter godkendes som det fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 698 om Fonde dateret 11. august 1992.
§11 Fondens regnskabsår
Fondens regnskabsår går fra den 1/1 til den 31/12.
§12 Fondens revisor
Regnskabet skal revideres af en af rådet valgt revisor.
Fonden tegnes af formanden og et andet medlem af rådet i forening.
§13 Fondens opløsning
Fonden kan kun opløses ved enstemmig beslutning i det samlede fuldtallige råd. Rådet vil da træffe beslutning om overdragelse af fondens midler til en selvstændig almennyttig institution med en målsætning i overensstemmelse med fondens formål.
Vedtaget i Fonden Det Tredie Testamente, Ebberup, den 24. maj 2014
Fortegnelse over privatadresser for Fonden Det Tredie Testamentes råd ved godkendelse af vedtægterne:
Jan Langekær, Toftager 24, 2605 Brøndby
Karl Jørgensen, Frederiksberg 45, 5474 Veflinge
Mejbritt Ræbild, Torvestien 7, 2605 Brøndby